SPEAKER_01 0:02

Velkommen til The Clarity Library Blog. Mit navn er Kim Kle. I dette afsnit deler mine tanker om kunst intelligens, transparens og menneskeligt ansvar. For mig handler af ikke om at stade mennesker, den handler om at skabe bedre løsninger, så længe mennesker fortsat tager ansvaret for det, vi sender ud i verden. God fornøjelse. Jeg skjler ikke min agent, jeg står på mål for den. The Clarity Library Blog Google Vision. Når jeg fortæller, at jeg arbejder aktivt med kunstig intelligens som sparningspartner i stort set alle dele af min kreative og strategiske proces, oplever jeg sjældent, at det førte til en længere diskussion. Folk stiller ikke nødvendigvis en masse kritiske spørgsmål, og jeg møder heller ikke den skepsis, som man måske kunne forvente i en tid, hvor AI ofte bliver fremstillet som noget kontroversielt. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg selv virer i det. Jeg præsenterer ikke brug af kunstig intelligens som en hemmelighed, der skal afsløres, eller som noget problematisk, der kræver en undskyldning. For mig er i et arbejdsredskab og en sparringspartner, som hjælper mig med at undersøge idéer, skabe struktur, udvikle koncepter og producere tekst, billeder lyd og video. Derfor omtaler jeg det også på samme naturlig måde, som jeg vil fortælle, hvilket kamera, redigeringsprogram eller produktionsværktøj jeg har anvendt. Måske er det netop derfor, at samtalen sjældent bliver dramatisk. Når jeg ikke selv ser noget odiøst i brug af i, inviterer jeg heller ikke andre til at opfatte det sådan. Det betyder ikke, at teknologien er uden dilemma, eller at alle former forbrug er uproblematiske. Men det betyder, at udgangspunktet for samtalen bliver et andet. I stedet for at begynde med mistanke, kan vi begynde med ansvar, faglighed og nysgerhed. Der går efterhånden ikke mange arbejdsdage uden at kunstig intelligens er en del af min proces. Nogle dage bruger jeg den til research og idé udvikling. Andre dage hjælper den mig med at strukturere komplekse problemstillinger, udvikle visuelle koncepter eller producere billeder, video og lyd. På mange måder er AI blevet et arbejdsredskab på linje med kameraet, computeren og den software, jeg allerede anvender i mit daglige arbejde. Fra august 2026 bliver kravnet til gennemsigtighed omkring AI-genereret og AI-mipuleret indhold en mere synlig del af den digitale virkelig. Det betyder, at virksomheder og indholdsproducenter i højere grad skal forholde sig til, hvornår brugen af kunstig intelligens bør fremgå tydeligt. For nogen vil det sikkert opleves som endnu et regels, der skal forstå og omsættes til praksis. For mig ligger det en naturlig forlængelse af den måde, jeg allerede arbejder på. Jeg ser det anderledes. For mig er udviklæk ikke et brud med den måde, jeg arbejder på, men en naturlig forlængelse af noget, jeg allerede har forsøgt at praktisere gennem længere tid. Jeg har aldrig haft et ønsker om at skjule, at kunstig intelligens spiller en væsentlig rolle i mit arbejde. Tværtimod har jeg ofte vist processen bag det færdige resultat. Jeg har delt de værktøjer, jeg bruger, fortalt om de mange eksperimenter, der ligger bag en færdig video, et billede eller en tekst, og beskrevet de overvejelser, der fører frem til de løsninger, som til sidst bliver offentliggjort. For mig har processen altid været en del af historien. Ikke fordi alle nødvendigvis interesserer sig for teknologien, men fordi åbenhed skaber tillid. A et værktøj, ikke navsender. Jeg ser grundlæggende kunstig intelligens som et produktionsværktøj, ikke som afsender. A i kan hjælpe mig med at arbejde hurtigere, undersøge flere muligheder og udfordre mine egne idéer. Den kan foreslå formuleringer, skabe billeder og analyser store mængder af information på få sekunder. Men den kan ikke tage ansvar for det, der bliver offentliggjort. Den kan ikke afgøre, om et budskab er rimeligt, om en konklusion holder, eller om en løsning er den rigtige for en kunden. Den kan heller ikke mærke, om en formulering rammer forkert, om et billede skaber en utilsigtet association, eller om et budskab mangler den menneskelige forståelse, som situationen kræver. Det ansvar kan ikke automatiseres. Det ligger fortsat hos mennesker. Måske er det netop derfor, jeg aldrig har været særligt optaget spørgsmålet om, hvorvidt af i erstatter mennesker. Efter min opfattelse er det det forkerte spørgsmål. Det interessante spørgsmål er snarere, hvordan mennesker vælger at bruge teknologien. De samme værktøjer kan bruges til at skabe gennemtænkt kommunikation eller til at producere indhold uden reflektion. Forskellen ligger ikke i teknologien, men i de valg, der træffes undervejs. Derfor har jeg heller aldrig oplevet af som genvej til at slippe for det menneskelige arbejde. Tværtimod, jo mere avancerede værktøjer bliver, desto vigtigere bliver det menneskelige blik. Det er stadig mennesker, der skal stille de rigtige spørgsmål traf de vanskelige valg og stå på mål for det færdige resultat. Teknologien kan accelerere processen. Den kan ikke overtage dømme kraften. Transparens er ikke det samme som afstand. Noget af det interessante ved debatten om kunstig intelligens er, at vi let kommer til at blande produktionsform og autenticitet sammen. Hvis en tekst er udviklet med støtte for kunstig intelligens, betyder det ikke nødvendigvis, at holdningen er kunstig. Hvis en stemme er genereret på baggrund af min egen stemme, betyder det ikke nødvendigvis, at budskabet ikke er mitt. Hvis et billede er skabt eller bearbejdet med kunstig intelligens, betyder det ikke nødvendigvis, at idéen bag er mindre menneskelig. Teknologien kan være en del af produktionen uden at være ejere af indholdet. Det afgørende er, om et menneske har tænkt, valgt, vurderet, redigeret og godkendt det færdige resultat. Det er også der, ansvaret ligger. For mig er transparens derfor ikke en måde at skabe afstand til arbejdet på, det er det modsatte. Når jeg fortæller, hvordan noget er blevet til, gør det tydeligt, at jeg har taget ansvar for processen. Jeg gemmer mig ikke bag teknologien, og jeg lægger heller ikke ansvaret over på den. Derfor har Cookevision udviklet AI Transparency Bible. I takt med, at AI er blevet en stadig større del af mit arbejde, har jeg oplevet et behov for at skabe nogle klare principper for mig selv og forgivision. Ikke fordi lovgivningen krævede det, men fordi jeg ønskede en konsekvent måde at arbejde på. Hvornår det relevant at fortælle, at AI har været brugt. Hvornår giver det værdi for modtageren? Og hvornår bliver mærken blot støt, fordi teknologien kun har været anvendt til mindre tekniske forbedringer uden betydning for indholdets karakter eller troværdighed. De spørgsmål fører til udviklingen af AI Transparency Bible Google Vision version 1.0. Bibelen er ikke tænkt som en samling regler, der skal gøre arbejdet tungere. Den er en arbejdsstandard. Et fælt sprog for, hvordan koogle vision arbejder ansvarligt med kunstig intelligens og et redskab til at træffe ensarte beslutninger på tværs af projekter. Den bygger på tre grundlæggende principper. Det første er transparens. Vi fortæller åbent, når kunstig intelligens har haft en væsentlig betydning for det færdige indhold. Det andet er menneskelig ansvarlighed. Al kan bidrage til produktionen, men det er mennesker, der træffer beslutningerne og står på mål for resultatet. Det tredje er proportional mærkning. Vi mærker ikke alt. Vi mærker det, der er relevant for modtagens forståelse. Den sidste point er vigtig, fordi transparens ikke bliver bedre af at være mekanisk. Hvis alt mærkes ens, risikerer de vigtige oplysninger og drugneest. Vi behøver ikke mærke alt. Jeg mener ikke, at den hver brug af kunst intelligens automatisk kræver en særlig oplysning. Hvis AI alene har været anvendt til kortur, beskæring af et billede, støjreduktion, farjestering eller andre mindre tekniske forbedringer, endder det ikke nødvendigvis indholdets karakter. I de tilfælde vil en særskeld mærkning ofte være irrelevant for modtageren. Anderledes forholder det sig, når AI skaber eller væsentlig ændrer et billede, en video eller en stemme på en måde, der kan påvirke modtagens forståelse af virkeligheden. Hvis en virkelig person til sygdomærende siger eller gør noget, som aldrig er blevet optaget af gennemsigtighed afgørende. Det samme gælder, hvis en fotorealist i scen fremstilles som dokumentation for noget der ikke har fundet sted, eller hvis et eksisterende billede ændrer så væsentligt, at dets betydning forskydes. Et godt eksempel er koger billede til denne blog. Billed er et fotografi af mig, hvor kunstig intelligens udelukkende har været anvendt til at forbedre lysætningen og placer de fire af i- transparent kort mellem mine hænder. Kortet er designet af mig som en del af Google Visionens af i-transpun, og af i har alene hjulpet med at integrere den naturligt i billedet. Min fremting, mit ansigtsudtryk og situationen er ikke ændret, og billedet giver derfor ikke et misvisende indtryk af virkeligheden. Da jeg vurderet billedet med AI Transparency Check, var konklusionen, at den særskilt AI mærkning ikke var nødvendig. A i har bidraget til den visuelle præsentation, men har ikke ændret billedets dokumentariske karakter eller budskab. Her handler mærken ikke om teknologi for teknologiens skyld, det handler om kontekst, troværdighed og risikon for misforståelse. Jo større risiko der er for, at modtageren opfatter indholdet som dokumentation for virkeligheden, desto vigtigere er tydelig oplysning. Fra principper til praksis. En standard er kun værdifuld, hvis den også kan bruges i hverdagen. Derfor har jeg udviklet The Clarity Library Resource 001 A i Transparency Check. Det er et gratis arbejdsværktøj, som hjælper virksomheder, kommunikatører, undervisere og indholdsproducenter med hurtigt at vurdere, hvornår AI-oplysning er relevant. Værktøjet stiller en række enkle spørgsmål. Kan indholdet forvekses med en virkelig person, begivenhed eller situation? Er et foto, en video eller en lydoptagelse væsentlig ændret? Er billedet, stemmen eller videoen hovedsageligt skabt med kunstig intelligens? Har et menneske vurderet, redigeret og godkendt resultatet? Formål er ikke at skabe mere byråkrati. Tværtimod. Formål er at gøre ansvarlig valg lettere og skabe en mere ensarted praksis. Det er også derfor værktøjet ligger i The Clarity Library. Biblioteket er tænkt som et sted, hvor refleksion bliver omsat til noget, der kan bruges. Ikke kun tanker om ansvarlig af i, men konkrete redskaber, som kan støtte bedre beslutninger i praksis. Rebold er et godt eksempel. Et konkret eksempel er arbejdet med Rebold den fiktive karakter, jeg har udviklet som del af Køs visuelle univers. Ingen vil forveksle ham med dokumentarisk virkelhed. Han er tydeligt en karakter i et kreativt univers. Alligevel er han udviklet ved hjælp af kunstig intelligens, og derfor er det naturligt for mig at fortælle det. Det samme gælder tegnet karakterark, visuelle universer og flere af de produktionsbilleder, jeg arbejder med. I nogle af disse tilfælde vil mærken måske ikke være strengt nødvendig, men jeg kan stadig vælge at oplyse om brugen af AI, fordi transparens ikke kun handler om minimumskrav. Den kan også være en del af den måde, man ønsker at præsentere sit arbejde på. Jeg skjler ikke min AI. Jeg tror ikke, at fremtidens mest troværdige kommunikation bliver den, hvor brugen af AI er skjult bedst muligt. Jeg tror den bliver skabt af mennesker og organisationer, som bruger teknologien bevidst, fortæller åbent om den, og samtidig er villig til at stå på mål for deres valg. For mig handler transparens derfor om noget langt større end AI, den handler om tillid, om at give modtageren mulighed for at forstå, hvordan et stykke indhold er blevet til, og om at vise, at teknologien aldrig fritager mennesker for ansvar. Tværtimod gør den vores ansvar endnu vigtigere. Derfor skjler jeg ikke min AI. Jeg står på mål for den. Hendt af i Transparency Check. Som del af The Clarity Library stiller jeg også en række officielle AI-transpansikoner til rådighed. De kan frit anvendes på hjemmesider i artikler, præsentationer, videoer og andet digitalt indhold, hvor du ønsker at oplyse om brugen af kunstig intelligens på en enkelt og ensartet måde. Ikonerne er udviklet til at understøtte principperne i AI Transparency Bible Google Vision version 1.0 og kan bruges sammen med A i Transparency Check, hvis du ønsker en mere systematisk vurdering af, hvornår mærken er relevant. I selve bloggen kan du hente AI Transpany Transparency Bible og de officielle AI-transpans ikoner i både PNG og SVG format. Du finder også et link til Europa Kommissionens information om reglerne. Alle links og materialer ligger samlet i blogendlægget på kog.dk.

SPEAKER_00 14:19

Tak fordi du lyde med. Hvis dagens reflektion har sat tanker i gang, finder du blogglægget, relevante kilder og eventuelt suklerende materiale på kogel.dk. The Critty Library er mit personlig vidensbibliotek.

SPEAKER_01 14:36

Et sted hvor erfaring, forskning og reflektion mødes med et formål. At skabe større klarhed i en stadig mere kompleks verden. Mit navn er Kim. Tak fordi du lytte med. Vi hører ved i næste kapitel af The City Library. Jeg er i oplysningen. Spiek er produceret med Kim Kugels klonet stemme. Manuskript instruktion og enlig godkendelse. Kugel vision.